Brug dopamin detox til at nulstille din hjerne på 30 dage

Du er afhængig af billigt dopamin.

Din udvikling er stoppet.

Ved hvert billigt dopamin hit graver du hullet dybere.

Din hjernes passion for livet og passion for at arbejde mod dine største mål bliver mindre og mindre for hvert billigt dopaminhit.

Men du er ikke alene.

9/10 af de mennesker, jeg møder til daglig, er fanget af dopaminafhængighed, uden at de selv er klar over det.

De ved ikke, hvor skadeligt det er, og hvilke konsekvenser det kan have for deres fremtid.

Du skal kæmpe imod det billige dopamin, for hvis du ikke gør, bliver du kun mere afhængig.

Jeg har selv været afhængig.

Min dag var fyldt med billige dopamin hits.

Jeg scrollede på sociale medier som det første om morgenen.

Hørte musik, når jeg gjorde mig klar på toilettet, og igen efter, når jeg skulle lave min morgenmad.

Selv når jeg sad og spiste, skulle jeg se YouTube.

Nogle gange var det ikke engang nok, så skulle jeg scrolle lidt Instagram samtidig med, at jeg så YouTube.

Alle små og store opgaver i mit liv føltes uoverskuelige og ekstremt kedelige, fordi jeg var så vant til at få alle de hurtige billige dopamin hits.

Men i dag er det anderledes, fordi jeg har nulstillet min hjerne.

Jeg kan sidde flere timer og koncentrere mig om en opgave fuldt fokuseret uden at kede mig.

Jeg kan starte min dag uden min telefon.

Jeg kan gå lange ture uden at tage mine høretelefoner med.

Jeg kan sidde i kedsomheden uden at tage min telefon frem og begynde at scrolle.

Jeg har fået passion for livet.

Selv de små ting i livet giver mig glæde nu, og min koncentration har aldrig været bedre.

Jeg har ikke længere følelsen af at være brændt ud. Det er helt omvendt nu, min motivation er i top.

Hvis du ikke tager handling, vil du ikke opnå dine mål.

Du skal lave dopamin detox i 30 dage for at nulstille din hjerne og gøre den klar til at arbejde for dine mål.

Problemet med billige dopamin hits.

Du kan dele dopamin op i to kategorier: det gode dopamin og det dårlige dopamin.

Det dårlige dopamin er det billige dopamin.

  • Når du scroller på din telefon.

  • Når du spiller PlayStation.

  • Når du spiser sukker.

Det gode dopamin er det dopamin, du skal arbejde for at få.

  • Når du gennemfører en træning.

  • Når du læser en bog færdig.

  • Når du har lavet sund meal prep til hele næste uge.

  • Når dopaminen bliver en gevinst for det hårde arbejde, du har gjort.

Problemet er de billige dopaminhits, fordi:

  • Billigt dopamin har ødelagt din koncentration, så du ikke kan holde fokus på en opgave i længere tid.

  • Billigt dopamin har givet dig følelsen af at være brændt ud.

  • Billigt dopamin har gjort, at næsten alt, du foretager dig, føles kedeligt, selv ting, du engang syntes var sjove.

Når du ikke arbejder for dine dopaminhits, mister hjernen sin passion for livet, og det vil gøre, at du stopper med at udvikle dig.

Der er en grund til, at spil bliver gradvist sværere, jo bedre du bliver, for ellers vil spillet blive kedeligt.

Det er det samme med livet.

Når alt føles nemt, og du ikke længere skal kæmpe for at blive belønnet, bliver livet kedeligt.

Derfor skal du nu nulstille din hjerne og derefter begynde at leve et liv, hvor du kæmper for dopaminen, så du kan være i konstant udvikling og leve et liv med passion, udvikling og høj livsglæde.

Jeg har gjordt det selv, og vil vise dig vejen frem.

Du vil ikke være ham, der har store mål, men aldrig opnår dem, fordi du har travlt med at scrolle på sociale medier.

30 dages dopamin detox.

Manden, der har skabt mest fokus på dopamin detox, er Andrew Huberman.

Han er en af de største videnskabsmænd på sociale medier, hvis ikke den største, med over 5 millioner lyttere på hans podcast.

Han laver selv studier på, hvordan vores krop fungerer, og kan optimeres, og studerer andres studier, der gør det samme.

På hans podcast går han i dybden med de studier, han selv laver, og dem han gennemgår.

Det er ham, der virkelig har gjort effekten af dopamin detox tydelig på sociale medier.

Det, du kan lære af ham, og jeg har lært af ham, er, at på bare 30 dage kan du nulstille din hjerne og få dine dopaminniveauer tilbage til sit udgangspunkt.

Så skal hjernen ikke bruge samme mængde dopamin fra en opgave for at føle belønning.

Det betyder for dig, at efter de 30 dage vil en gåtur ude i naturen uden musik eller podcast give dig samme belønning, som en times TikTok-scrolling vil give dig i dag.

Det er en kæmpe fordel, når man skal være produktiv.

Forestil dig, at en times arbejde ved computeren føles lige så godt som en times TikTok-scrolling gør i dag.

Jeg har selv lavet dopamin detox, og det hjalp både mit mentale helbred, men også min generelle præstation i mit arbejde og min træning.

Alle opgaver, der ville rykke mig fremad i livet, virkede ekstremt kedelige.

Det var blevet mentalt hårdt at arbejde mod mine mål.

Jeg endte med at bruge alt for mange timer på min telefon og spillede alt for meget PlayStation.

Jeg kunne ikke forstå, at jeg ikke bare tog mig sammen og slukkede min PlayStation, men det gjorde jeg ikke.

Jeg så en video med Andrew Huberman, der forklarede om dopamin detox.

Den video fangede mig med det samme. Det var dopamin detox, jeg havde brug for.

Jeg startede med det samme.

Det var sindssygt hårdt i starten, min hjerne kæmpede i mod mig.

Men efter nogle dage begyndte passionen for fremgang og udvikling at komme tilbage.

Det var, som om livet havde fået farver igen.

Nu i dag kan jeg arbejde over længere perioder foran computeren uden at miste fokus.

Jeg kan gå lange ture uden musik og podcast, samtidig med at jeg nyder det hele.

Jeg kan generelt nyde livet nu uden konstant at skulle fylde hjernen med billige dopaminhits.

Der er endda plads til, at jeg kan spille PlayStation og scrolle lidt TikTok, uden at jeg ødelægger mine dopaminniveauer.

Du kan opnå præcis det samme, hvis du vælger at tage handling i dag.

Det bliver nogle hårde 30 dage, specielt de første 15 dage.

De første 15 dage vil din hjerne gøre alt for at få de billige dopaminhits, som den er vant til.

Når du går fra mange billige dopaminhits til ingen, så vil alt de første 30 dage føles ekstremt kedeligt.

Men kan du presse igennem og overkomme det, så vil der vente et helt nyt liv på den anden side.

Det kommer til at være hårdt, men du vil blive den person du drømmer om at være.

Det er super simpelt at lave en dopamin detox.

Du får en række regler, du skal overholde til daglig.

Hvis du overholder dem alle hver dag i 30 dage, får du alle de positive effekter af dopamin detox.

Men hvis du kun overholder dem halvt og har dage, hvor de ikke bliver overholdt, skal du starte forfra.

Hvis du ikke starter forfra, vil du ikke få samme effekt efter de 30 dage.

Du skal have skubbet dine dopaminniveauer tilbage til sit udgangspunkt, før du kan implementere nogle af de billige dopaminhits igen, som at spille PlayStation for eksempel.

Og det skal siges: De billige dopaminhits skal implementeres rigtigt.

Hvis de ikke bliver det, kan de ødelægge dine dopaminniveauer igen.

Dopamin detox regler.

De 30 dage bliver delt op i 2 dele.

Første del bliver meget hård, så du kan få dine dopaminniveauer tilbage til sit udgangspunkt.

Hvor anden del bliver der, du lærer at holde dine dopaminniveauer nede.

Du skal følge disse regler i første del (15 dage):

  • Ingen gaming.

  • Ingen sociale medier.

  • Ingen film.

  • Ingen musik eller podcast.

  • Ingen sukker.

Og du skal følge disse regler i anden del (15 dage):

  • Stadig ingen sukker, gaming, film, musik eller podcast.

  • Ingen telefon de første 2 timer på din dag.

  • Ingen telefon 1 time før sengetid.

  • Ingen telefon under vigtige opgaver.

Grunden til, at du skal fase telefonen ind i de sidste 15 dage, er, at den er det største problem.

Så hvis du kan lære at bruge den rigtigt uden at den ødelægger dig, så har du vundet.

Følg de her regler i 30 dage, og du vil have nulstillet din hjerne.

Men nu kommer det vigtigste.

Hvad du skal gøre efter de 30 dage for ikke at ødelægge din hjerne igen.

Du skal lære selv aktivt at vælge billige dopaminhits og aktivt vælge dem fra.

Det framework, jeg selv bruger, er 80/20-reglen.

Det vil sige, at minimum 80 % af den dopamin, du får, skal være den sunde dopamin, som du arbejder for at få.

Og de sidste 20 % må gerne være den billige dopamin.

Men du skal stadig arbejde for den billige dopamin, før du må få den.

Et eksempel fra mit eget liv er, at jeg først må spille PlayStation efter kl. 18, hvis jeg har udført alle mine opgaver for den dag.

På den måde kan vi snyde hjernen til at tro, at vi har arbejdet hårdt og fortjent den billige dopamin, som nu bliver til en “dyr” dopamin.

Du skal fortjene den billige dopamin, før det er tilladt at få den.

Hvis du bruger dette framework, vil du ikke ødelægge dine dopaminniveauer igen.

Du ved nu, hvordan du kan nulstille din hjerne på 30 dage ved at gennemføre en simpel række af regler.

Og hvordan du sikrer, at du ikke ødelægger din hjerne igen med billige dopamin hits.

Det er nu, du skal tage action.

I morgen starter dine 30 dage.

Det behøver ikke føles rigtigt at tage handling, du skal bare gøre det.

Du kan blive den person, du drømmer om at være, hvis du vælger at tage handling på artikler som denne.

Gå til stayopenminded.dk og læs den næste gratis artikel, der vil give dig de frameworks, du skal bruge til at opnå dine mål.

- Kristian Jensen

Reply

Avatar

or to participate

Keep Reading